Kvinders biologi ændrer sig markant gennem livet, og det kræver sin egen tilgang. Hos Cue Her starter vi derfor med det, der ligger under overfladen: dine hormoner. Her fortæller Medical Director Laura Kassem, hvordan processen forløber, fra første måling til en plan, der udvikler sig med dig.
Udgangspunktet: hormonerne er fundamentet
Kvinders biologi ændrer sig markant afhængigt af, om man er i perioden før overgangsalderen, i den begyndende overgangsalder eller i perioden efter. Det er hormonerne, der afgør det, og selv små forskydninger er noget, man kan mærke.
For mange kvinder går rundt med symptomer, de har fået at vide er helt normale. Dårlig søvn, ledsmerter, "det er nok bare stress" eller "det hører til alderen". Derfor har vi valgt at specialisere os i kvinders sundhed og lede efter det, der ligger under overfladen, i dine hormoner, dine knogler og dit kredsløb.
Tilgangen bygger på en enkel idé: din krop hænger sammen, og hormonerne er fundamentet. Derfor får vi styr på fundamentet først, så vi kan afdække, hvad der gør en forskel for netop dig.
Trin 1: Vi lærer dig grundigt at kende
Vi starter med at lære dig at kende. Med dit samtykke indhenter vi dine tidligere oplysninger fra Sundhed.dk, så vi kan klarlægge din sygedomshistorik og de symptomer, du måske har lært at leve med.
Trin 2: Dit health assessment
Herefter kommer du ind til en grundig gennemgang, hvor vi måler både dine symptomer og din reelle biologi:
Blodprøver med mere end 60 biomarkører.
En DEXA-scanning, der viser din kropssammensætning i detaljen.
Fysiske tests, der supplerer billedet.
Trin 3: Vi analyserer det fulde billede
Når vi har alle dine data, analyserer vi hele billedet, så vi kan lave en skræddersyet plan tilpasset dine ønsker. Vi identificerer både din risiko og der, hvor du har det største potentiale.
Så mødes vi og gennemgår alt, hvad vi ved om dine hormoner, din kost, din søvn og din livsstil, og på den baggrund laver vi en konkret og personlig plan. Vi prioriterer sammen, hvad vi starter med, og hvad der kan vente.
Det, der gør Cue Her til noget helt andet: vi retester
Hvert kvartal kommer du ind igen til nye blodprøver, ny DEXA-scanning og nye fysiske tests. Resultaterne sammenlignes direkte med dine tidligere, så vi kan se, om dine hormoner stabiliserer sig, om søvnen bliver bedre, og om energien forbedrer sig.
Jo flere datapunkter vi har, jo bedre kan vi tilpasse din plan, og jo bedre lærer vi dig at kende.
Alt samlet i din app
Fra starten får du adgang til Cues app. Her besvarer du spørgeskemaer, og her kan du altid se dine blodprøver, din DEXA-scanning og dine fysiske tests. Hver gang vi retester, kan du følge udviklingen direkte i appen.
Concierge-adgang hele vejen
Vi har det, vi kalder concierge-adgang. Har du spørgsmål, du ikke fik besvaret ved en konsultation, eller som opstår undervejs, kan du altid skrive til os og få svar.
Det her er et personligt sundhedsbillede, der hele tiden udvikler sig, så du om et år kan stå et bedre sted, end du gør i dag.
Det får du hos Cue Her
Kort sagt får du en læge, der kender lige præcis dig. Ikke et standardsvar, men en proces bygget om din biologi, og en plan, der udvikler sig med dig over tid.