At nyde et glas vin er for mange en del af det gode liv. Men det kan være godt at vide, hvad alkohol rent faktisk gør ved kroppen, for med den viden bliver det lettere at træffe informerede og afbalancerede valg. Her giver Thilde Maarbjerg et sagligt overblik over, hvordan alkohol påvirker fem systemer i kroppen.
1. Fedtforbrændingen sættes midlertidigt på pause
Alkohol behandles af leveren som et stof, der skal nedbrydes med det samme. Fordi den opgave prioriteres højt, kan fedtforbrændingen blive reduceret betydeligt, mens alkoholen bliver bearbejdet.
Det har en praktisk konsekvens. Hvis du samtidig indtager andre kalorier, for eksempel fedt eller kulhydrat, er der større sandsynlighed for, at de bliver lagret frem for forbrændt. Afhængigt af mængden kan fedtforbrændingen være påvirket i nogle timer efter, du har drukket.
2. Hormonbalancen forskydes
Alkohol påvirker leverens regulering af hormoner. Blandt andet kan det sænke testosteron og øge østrogen.
Derudover påvirker alkohol søvnen, særligt den vigtige REM-søvn, og det kan påvirke kortisolniveauet dagen efter. På den måde berøres flere hormonelle systemer på én gang.
3. Tarmen bliver mere gennemtrængelig
Alkohol kan irritere tarmslimhinden og øge tarmens gennemtrængelighed, det man kalder permeabilitet.
Det betyder, at stoffer, som normalt holdes inde i tarmen, lettere kan passere ud i blodbanen. Det kan blandt andet være stoffer fra bakterier, som kan bidrage til en lav grad af inflammation i kroppen, som immunforsvaret efterfølgende arbejder med at håndtere.
4. Immunforsvaret arbejder ekstra
Alkohol kan stimulere en immunreaktion. Kroppen reagerer lidt, som om der er noget, den skal forsvare sig imod, og det bidrager til en lav grad af inflammation ved at øge niveauet af de signalstoffer, der kaldes cytokiner.
Ved hyppigt indtag kan kroppen befinde sig i en mere vedvarende tilstand af lavgradig inflammation. Det kan betyde, at immunforsvaret har mindre overskud til at reagere effektivt, når der reelt er brug for det.
5. Hjernen mærker både ro og eftervirkning
Alkohol kan passere blod-hjerne-barrieren, og det er forklaringen på den afslappende følelse, mange oplever ved det første glas. Der sker en opregulering af signalstoffet GABA og en nedregulering af glutamat, og tilsammen giver det en følelse af ro.
Effekten har dog en bagside, som viser sig bagefter. Der opstår et rebound af glutamat, som påvirker serotonin, et af de stoffer, der er med til at holde humøret oppe. Når serotonin sænkes, kan det give den velkendte fornemmelse dagen derpå, hvor humør, klarhed og overskud ofte er lidt lavere end normalt.
Den gode nyhed: kroppen kommer sig
Leveren er et bemærkelsesværdigt regenerativt organ. Den har først og fremmest brug for plads og ro.
Når du holder pauser fra alkohol, får leveren mulighed for at fedtforbrænde og regulere hormoner igen. Tarmen får ro til at genopbygge sin barriere, og immunforsvaret får en pause. Hydrering spiller også en vigtig rolle, så det er en god idé at drikke rigeligt med vand og andre alkoholfrie væsker undervejs.
Thildes råd, når du drikker alkohol
Spis til. Et måltid med protein, fedt og fibre sænker den hastighed, hvormed alkoholen optages i blodbanen. Det ændrer ikke i sig selv på alkoholens virkning, men det gør, at den ikke rammer helt så hårdt.
Planlæg dagen derpå på forhånd. Start gerne dagen med vand med citron, og hav et nærende måltid klar. Fed fisk med grøntsager og lidt olivenolie henover er et godt eksempel på et måltid, der giver kroppen gode forudsætninger for at komme sig.
