Alder er den største enkeltstående risikofaktor, vi har, langt større end livsstil alene. Men hvad nu, hvis aldring ikke bare er noget, vi skal acceptere? Her fortæller Cue Scientific Advisor Morten Scheibye-Knudsen om den forskning, han bruger sit liv på: hvorfor vi bliver gamle, og hvad vi faktisk kan gøre ved det.
Alder vejer tungere, end du tror
Ryger man, drikker alkohol, spiser usundt, dyrker ikke motion og passer generelt dårligt på sig selv, øges risikoen for kræft med omkring 80 procent. Det lyder voldsomt, men sæt det i perspektiv: går man fra at være 10 år til at være 60 år, stiger risikoen for kræft med omkring 3.500 procent.
Med andre ord er alder i sig selv den mest afgørende faktor. Og netop derfor er aldringsbiologi et af de mest interessante felter overhovedet, når det handler om sundhed.
Hvorfor bliver vi gamle?
Morten Scheibye-Knudsen er læge, lektor og forsker i, hvorfor vi ældes, og hvad vi kan gøre ved det. Interessen for feltet opstod, da hans bedsteforældre blev syge, farfaren med Parkinson og farmoren med Alzheimers, og han som teenager tænkte, at det måtte man kunne gøre noget ved.
Den mest udbredte teori i dag er, at aldring er konsekvensen af en ophobning af skader over tid. Det er skader på vores proteiner, fedtstoffer og DNA. Vi ophober blandt andet det, man kalder senescente celler. Morten kalder dem lidt for sure, gamle mænd: celler, der sidder i vævet, har mistet deres funktion og gør miljøet omkring sig en smule surt.
Fra omkring 40-årsalderen begynder vores fysiologi at blive dårligere på næsten alle parametre. Men det gode budskab er, at man faktisk kan gøre noget ved det.
Man kan påvirke aldringen
Forskningen viser, at man kan gøre en reel forskel. Der er for eksempel publiceret studier, der viser, at nogle af de aldersrelaterede skavanker i vores mitokondrier, cellernes energifabrikker, kan mindskes gennem motion.
En af de gode markører for kroppens energiniveau er VO2-max, altså hvor meget ilt man maksimalt kan forbrænde. Det siger nemlig noget om, hvordan hele vores fysiologi fungerer.
Mål, før du ændrer noget
En af de vigtigste ting, man kan gøre, er at følge, hvordan en indsats faktisk virker på netop en selv. Det kræver flere målinger over tid.
Man måler før, man går i gang, undervejs og bagefter, så man kan se, om det, man gør, påvirker en i den rigtige retning. Uden målinger arbejder man i blinde.
Et naturligt argument, der ikke holder
Det, der sker med alderen, er i princippet naturligt. Men det er kræft i virkeligheden også, og der har vi heldigvis udviklet lægemidler og metoder, der kan behandle den.
Argumentet om, at noget er naturligt og derfor ikke bør røres ved, holder ikke etisk. Vi bør undersøge, om vi kan påvirke aldring hos mennesker, for potentialet er enormt: at vi alle kan være sundere i længere tid.
